fbpx

Januar

Velkommen til 2021. Nyt år. Flere nye vaner. Måske en ny begyndelse. Vi vælger at starte året ud med at fjerne bakterierne fra det gamle og få gjort godt rent. Du finder i denne boks derfor grønne alternativer til valget af rengøringsartikler. Vær fx med til at minimere CO2–udledningen sammen med nuuii, skrub løs med Sanne Falk og fjern effektivt din kalk sammen med Simple Goods. Du får også lige en lækker unboxing treat. Sweetkynd har været en tur i Løvens Hule, og det fejrer vi med en gentagelse af de lækre flowpacks med vingummi (som du måske kan huske fra oktober). 

Månedens produkter er fra de danske producenter nuuii, Klar, Sanne Falk, Simple Goods, Suztain og Sweetkynd. Rigtig god fornøjelse.

Rengøringstabs

nuuii

Ved første øjekast tænker du måske – “hvad er det for en lille æske?” – men du finder snart ud af, at du sidder med et meget stort og revolutionerende produkt. Når du vælger nuuii, vælger du bæredygtighed, enkelhed og god samvittighed. Flydende rengøringsmidler er tunge og fylder meget. Disse tabs er små og lette, så der kan derfor være rigtigt meget nuuii rengøringsmiddel på en lastbil. De skriver selv, at “for hver gang vi fylder en enkelt lastbil med nuuii tabs, skal andre mærker med traditionelt, flydende rengøringsmiddel fylde mindst 121 lastbiler for at transportere samme mængde færdigt rengøringsmiddel”. Med nuuii-produkter er du med andre ord med til at spare CO2–udledning, når dine rengøringsmidler fragtes rundt i Danmark. Denne gang tester vi varianten Mild Universal. Den er god til den almindelige rengøring og fjerner pletter og snavs på vægge og gulve

Sådan gør du:
– Fyld en sprayflaske med den ønskede mængde vand.
– Kom tabs i flasken. Brug 1 tab til 125 ml vand. 
– Vent til de er opløst. 
– Gør rent som du plejer. 

Læs mere om produktet og bliv inspireret på deres hjemmeside.

 

WC Rens

Klar

Klar WC Rens er effektiv til rengøring af toilettet og fjerner snavs, kalk og lugt. Produktet indeholder nøje udvalgte ingredienser, som giver dig et rent toilet, uden unødvendige kemikalier. Den indeholder ikke klor eller farvestoffer, er Svanemærket og vegansk, og har en mild og behagelig duft af agurk og løvefod. Alle Ingredienser er enkelt forklaret på selve produktet og også på deres hjemmeside.

Gode råd:

  • Brug ikke mere Klar WC Rens end nødvendigt. Den er drøj i brug.
  • Skyl ud. Påfør produktet under kanten og på indersiden af toilettet.
  • Lad virke i ca. 10 minutter. Skyl ud. Brug toiletbørsten hvis nødvendigt.
  • Brug ikke sammen med klorholdige produkter og andre rengøringsmidler.

Læs mere om dette og andre produkter på Klars hjemmeside.

Badeskrubber

Sanne Falk

Det er blevet tid til at skrubbe løs – og det gør vi denne gang med Sanne Falk. Hendes skrubbere er super effektive – og så gør det jo ikke noget, at de er gode at holde ved og ser godt ud. 

Shoppingnettet er lavet af gamle reklamebannere og kan derfor indeholde små, sjove detaljer. Ikke to er ens. Brug det, når du handler og spar plastikposerne. Du kan med fordel lægge en madpose fra forrige måned ned i nettet – så har du det ultimative indkøbskit! Vaskes ved max 40 grader.

Sanne Falk har også en masse andre spændende produkter. Se meget mere på hendes hjemmeside og bliv inspireret.

Anti Calc

Simple Goods

Kalk kan besværliggøre enhver rengøring – men her har vi et bud på en hjælpende hånd. Simple Goods Anti Calc er fremstillet af naturlige og økologiske ingredienser. Den fjerner effektivt kalk fra både fliser og armaturer i køkken og på badeværelset. Vi anbefaler dog altid at teste på et ikke synligt sted før brug. Bør ikke anvendes på marmor og lignende sensitive natursten.

Anvendelse:
1. Gør området vådt og sprøjt Anti Calk direkte på overfladen.
2. Fordeles let med en svamp.
3. Lad produktet sidde et par minutter.
4. Skrub med en børste eller grov svamp.
5. Skyld området grundigt af med vand efter brug.

Se andre lækre produkter til rengøringen på Simple Goods’ hjemmeside.

XL Karklud

Suztain

Denne ekstra store karklud fra Suztain er uden mikroplast og et godt bud på én af de bedste, miljøvenlige karklude. Den er 100% komposterbar og har en lang levetid. 

Med øko karkludene fra Suztain kan du gøre rent med god samvittighed og både spare på indkøb af klude og på udledning af mikroplastik. Når du køber Suztain Karklude uden mikroplast, bakker du ikke kun op om miljøet, men du støtter også Plastic Change i kampen mod plastik i havene. Produktion af tekstiler og klude er på mange fabrikker i Asien en stærkt miljøbelastende aktivitet, som har forårsaget store miljøskader til lands og til vands. Med de blå øko-karklude fra Suztain kan du være med til at bremse denne udvikling. Karkludene er nemlig fremstillet af 100% naturmaterialer på en af verdens mest miljørigtige fabrikker i Tyskland. Så også den korte fragtafstand er mindre miljøbelastende. 

Kan vaskes ved op til 95 grader, men 60 grader er fuldt tilstrækkelig og er bedre både af hensyn til kludens livslængde og miljøet. Bør ikke tørres i tørretumbler, da kluden krymper og mister en stor del af sin funktionalitet.

Skal du bruge mere end én? Du kan nemt bestille flere hos hos Suztain

 

Rosévingummi

Sweetkynd

Sweetkynd var faktisk med i boksen tilbage i oktober. Vi plejer ikke at udsende samme produkt så tidligt – men her gør vi en undtagelse. Vi er nemlig mega stolte af Michelle, der står bag Sweetkynd. Hun var med i første afsnit af denne sæson af Løvens Hule og modtog stor ros til produktet og konceptet. Vi ønsker god vind på den smagfulde rejse. 

Du er måske allerede ved at smage, så vi skynder os at fortælle, hvad du spiser. Denne flowpack indeholder blandede rosé-vingummier med 4 mulige smagsvarianter (varierer fra pose til pose): Hyldeblomst, jordbær, hindbær og passionsfrugt. Sweetkynd bruger kun økologiske og naturlige ingredienser i alle deres produkter. De er fri for gluten, laktose og gelatine fra dyr (og dermed veganske). Vingummierne er lavet på rigtig vin. De er produceret med økologisk rosévin, som er med til at give vingummierne en lækker smag. Du behøver dog ikke at bekymre dig om alkohol i vingummierne, da det fordamper i produktionsprocessen og efterlader vingummierne med en god afrundet smag. Så tag en lille pause og nyd en god, vegansk vingummi.

Se mere til Sweetkynds lækre udvalg på deres hjemmeside.