fbpx

Flere og flere bekymrer sig om klimaforandringerne og tænker: ”Hvordan kommer jeg i gang med at gøre en positiv forskel”. Det vigtigste er at holde fokus og finde nogle reelle områder at fokusere på. Du kan og skal ikke ændre hele din hverdag på én enkelt dag. Find nogle mærkesager og fokuser på dem og så kan du altid fylde mere og mere på hen ad vejen.

Nogle steder at starte kunne være:

  • At vælge et klimavenligt alternativ til produkter til hjemmet, dig selv eller din familie.
  • At holde sommerferie i skønne Danmark eller nærtliggende lande (som mange nok gør specielt i år).
  • At minimere shoppeture eller skifte dem ud med genbrugsture.
  • At tænke over madspild og spise mindre kød.
  • At slukke for apparater i hjemmet og ikke blot lade dem stå på standby.
  • At købe årstidens frugt og grønt.
  • At tage cyklen til og fra arbejde og lade bilen stå, hvis det er muligt.

Vi er ikke i tvivl om, at du godt ved, hvad der er dårligt for klimaet og hvad du måske burde gøre i stedet for. Hvad er det så, der gør, at vi bliver ved med at holde fast i alt det, som vi plejer at gøre? Det hele handler om, at vi i fællesskab får ændret vores vaner og støtten til det kan du få gennem Klimatosseriets fællesskab. Her støtter vi hinanden i at komme i mål med en grønnere hverdag.

 

Mange klimahilsner

Christina