fbpx

november

Det er blevet november og efteråret har for alvor fået fat i naturen. Det er en tid, hvor bladenes farvespil gør en tur i skoven ekstra smuk. Det er dog også en tid, hvor vores hud har det ekstra hårdt og vi fortjener lidt selvforkælelse. Et lille lys i mørket. En lille boks med både bæredygtighed, kvalitet og “mig”-tid. Alt dette er månedens boks fra Klimatosseriet. 

Månedens produkter er fra de danske producenter Ecooking, Grums, Naturfarm og Pargaard. Fra Simon Holst finder du inspirerende kunst til dit hjem i form af et flot og lærerigt klimakort. Kunne du tænke dig at læse og lytte til en masse bøger? Så er det rigtig godt, at Nextory giver dig en gratis prøveperiode. God unboxing og rigtig god fornøjelse! 

Face scrub

Grums

I forrige boks fik vi mange positive tilbagemeldinger på hand scrub fra Grums, så de er med igen – denne gang med en face scrub. Grums tror på, at hudpleje skal skabes ud fra en bæredygtig tankegang uden at gå på kompromis med kvalitet, udseende, følelse eller effekt – og så med brug af kaffegrums. Grums Raw Espresso Face Scrub er en ansigtsscrub med en blanding af genanvendt kaffegrums og rene, naturlige ingredienser. Produktet er ydermere vegansk og fri for allergener, parabener, parfume og farvestoffer. Kan også bruges som ansigtsmaske. 

Produktet er særlig godt til at:
– Fjerne tørre og døde hudceller.
– Stimulere blodcirkulationen.
– Forbedre din huds evne til at absorbere lotion/creme.

Anvendelse:
Bruges 1-2 gange om ugen. Gør ansigtet fugtigt og påfør en smule i cirkulære bevægelser. Bruges den som maske, så skal du lade den virke i 15-20 min. Skyl grundigt med tempereret vand og derefter koldt vand. Undgå at bruge sæbe bagefter, da det kan fjerne de nærende olier fra skrubben og udtørre din hud.

Læs mere om produktet og ingredienser på deres hjemmeside.

 

Dag- og natcreme

Ecooking

Fra Ecooking finder du denne lækre sampak med deres populære veganske dag- og natcreme. Ecooking producerer med omtanke for miljøet og er for alle – uanset hudtype og alder. 

Dagcremen er en ansigtscreme, der giver din hud masser af fugt og pleje, der holder hele dagen. Samtidig mindsker den fine linjer og forebygger aldringstegn. Vegan og dermatologisk testet.

Brug dagcremen i dit ansigt, på din hals og bryst (decolleté) hver morgen, efter du har renset din hud. Læs mere om indhold og virkning hos Ecooking

Natcremen er en ansigtscreme, der sikrer en langvarig fugtbalance i din hud samtidig med, at den udglatter og reducerer fine linjer. Når du bruger den hver aften, vil den synligt reducere dybden af rynker i huden. Natcremen er nem at smøre på og trænger hurtigt ind i din hud, som med det samme føles gennemfugtet. Den er ligeledes vegan og dermatologisk testet.

Brug natcremen i dit ansigt, på din hals og (bryst) decolleté hver aften, efter du har renset din hud. Læs mere om indhold og anvendelse – og bliv måske inspireret til andre lækre produkter – på Ecookings hjemmeside

Micellar rensevand

Naturfarm

Fra Naturfarm finder du en prøve på deres lækre veganske rabarber micellar rensevand med økologisk grøn te og morgenfrue. 

Det er en mild og sæbefri rensevand, som blidt og nænsomt renser huden morgen og aften, både øjenomgivelserne og den øvrige del af ansigtet. Økologisk morgenfrue er tilsat for at berolige huden, mens du renser af og økologisk grøn te er iblandet for sin store anti-inflammatoriske effekt og egner sig godt til sensitiv og irriteret hud.

– 100 % vegansk
– 100 % naturligt indhold
– Parfumefri

Brugsanvisning
Tag lidt på en fugtig vatrondel. Massér ind i huden med cirkulære bevægelser. Gentag hvis nødvendigt.

Læs mere om indhold og bestil 250 ml-udgave på Naturfarms hjemmeside

Genbrugelige rondeller

Pargaard

Du kender måske rutinen. En enkelt eller to om morgenen. Det samme om aftenen. Det svarer til cirka 1500 rondeller om året, hvilket bliver over 3,5 milliarder om året i Danmark. Derfor skal du ikke smide dem ud – derfor skal du ikke bruge vatrondeller. Genbrugelige rondeller fra Pargaard er af økologisk bomuld og produceret af en dansk socialøkonomisk virksomhed. Dem, som du sidder med lige nu, er oven i købet en del af Pargaards helt egen STOP STOFSPILD-kampagne, da de godt kan have lidt fjollede syninger, de tråder, kan være forskellige størrelser, måske endda en synlig optegning – ja, de er måske lidt “skæve” skønheder. De er lige til at elske – om og om igen.

Tips & tricks
 Rondellerne er sammensat af 2 lag stof og suger dermed lidt ekstra end de konventionelle vatrondeller – hvis du bruger micellar rens, kan du med fordel gøre rondellerne lidt våde, inden du kommer rens på.
– Rondellerne er desuden rigtig gode til afrensning af masker, som kan være svære at få helt af kun med vand.
– Pargaard anbefaler at vaske på 30/40 grader. De kan vaskes på 60 grader.

Læs mere og bestil flere på Pargaards hjemmeside.

Klimakort

Simon Holst

Klimakortet fra Simon Holst fanger selve essensen af Klimatosseriet – inspiration til vaneændring i retning af en mere bæredygtig livsstil. Det tager gennemsnitligt 66 dage at ændre en vane (og kan sjældent gøres på de 21 dage, som mange tror). Det er nødvendigt med repetition og gentagne visuelle indtryk. Vi er derfor rigtig glade for, at Simon Holst er en del af denne måneds boks. 

Her får du et kort, der kan inspirere dig, din famile og venner til en mere bæredygtig livsstil. Dette kort giver dig 25 forskellige områder, hvordan du kan bekæmpe klimaforandringer gennem maden, vandet, transporten, hjemmet og udenfor hjemmet.

Jorden har brug for din indsats, og du har brug for jorden.

Vidste du, at kortet faktisk også kan købes i plakatstørrelse? Se den og de mange andre flotte kort og plakater på Simon Holsts hjemmeside

Rabatkode til lyd- og e-bøger

Nextory

Det regner lidt på ruden og det er blevet tid til at hygge. Vi kan godt lide at komme i yndlingssweateren (den vamsede og lidt for store… du ved nok), få lavet en god kop te og læse en spændende bog i lænestolen. I samarbejde med Nextory giver vi dig derfor en prøveperiode på Nextorys løbende abonnement på lyd- og e-bøger – helt uden binding.

Læs og lyt til lydbøger og e-bøger når og hvor du vil. Enten på mobilen eller på tablet. Nextorys app kan downloades til både iOS og Android. Med Nextory kan hele familien altid finde nye og spændende titler at læse. I kan også lave separate børneprofiler med bøger, som passer til de små.

Sådan gør du:
1. Gå ind på nextory.dk/klimatosseriet
2. Indtast din kode fra din flyer og udfyld dine oplysninger
3. Download Nextorys app til din mobil eller tablet og log ind

Dit abonnement fortsætter efter endt prøveperiode, hvis du ikke opsiger det.