fbpx

Mød Klimatosserne

Vi er tossede med, at du har valgt at besøge vores hjemmeside.

Vi hedder Christina og Holger og er de to klimatosser bag Klimatosseriet. Vi har startet Klimatosseriet med et ønske om at gøre det enklere for os alle at leve mere klimavenligt gennem nye, bæredygtige forbrugsvaner. 

Lad os slå det helt fast. Vi er begge helt almindelige forbrugere – og vi skal ikke langt tilbage, før vores husholdning bestod af sølvpapir og klude med mikroplast. Vi har dog et brændende ønske om at gøre vores til, at vores fælles klode kan bestå – og vi tror på, at det bedste sted er at starte med os selv. Det kan dog være rigtig svært, når mange af vores valg beror på vaner. Vi så derfor hurtigt en nødvendighed i at ændre de daglige vaner for at skabe større og ikke mindst vedvarende resultater. Lad os samtidig gøre det klart. Vores mission er ikke at øge forbruget men derimod at få et bedre forbrug. Sammen skaber vi bæredygtige vaner – én boks ad gangen.

Christina og Holger

 

Vores klimamission

 

At give inspiration til bæredygtige forbrugsvaner. Når næsten halvdelen af vores valg beror på vaner, så er der mulighed for, at alle med få ændringer kan gøre en stor forskel.

 

At skabe et online fællesskab, hvor man sammen kan dele sine erfaringer, tanker og være med til at inspirere andre. Vi er stærkere i fællesskab.

 

At støtte op om de små, bæredygtige producenter og socialøkonomiske virksomheder. Vi tror, at de mindste enheder godt kan rumme de største idéer.

 

At benytte leverandører, der producerer så tæt på vores hjemby som muligt. Vi benytter udelukkende producenter fra Danmark og nabolande.

 

At gøre det nemt og ukompliceret for alle at leve bæredygtigt. En klimavenlig livsstil, hvor du samtidig støtter lokal produktion, skal være en reel mulighed for netop dig.

 

At værne om ordentlige arbejds- og produktionsforhold i lande uden for vores geografiske område, hvis en dansk producent benytter sig af en råvare, som ikke kan produceres i Danmark eller nabolande.