fbpx

September

Med boksen for september har vi valgt køkkenet som omdrejningspunkt. Du finder i denne måned hele fem produkter i fuld størrelse fra producenterne Klar, Simple Goods, Wrappy, Suztain og Sanne Falk. Den er fuld af inspiration og bidrager med gode erstatninger til de traditionelle valg. Boksen giver dig eksempelvis et alternativ til sølvpapiret og plastikposen. Ydermere har Simple Feast vedlagt en rabatkode på intet mindre end 25% på de første 4 måltidskasser, så du også kan få lækker mad i en måske travl hverdag samtidig med, at du reducerer dit kødforbrug og inspireres til hyppigere brug af lækre grøntsager. Vi ønsker dig rigtig god fornøjelse …og god appetit.

Dish soap / opvaskesæbe

Simple Goods

Simple Goods opvaskesæbe er fremstillet af naturlige og økologiske ingredienser og tilsat naturens gode bakterier – Probiotica. Sæben efterlader din opvask ren, skinnende og velduftende. Simple Goods udvælger med omhu de 100 % økologiske æteriske olier i forhold til deres unikke duft og positive virkning på krop og sjæl. Nyd den afslappende effekt af ingefær kombineret med den opløftende og stabiliserende effekt af salvie og pink grape. Et fantastisk produkt til alt det, som ikke kan gå i opvaskemaskinen – eller til dig som måske klarer alt med håndkraft. 

Du har måske set, at dette produkt bærer ECO Cert. Alle væsker hos Simple Goods bærer dette certifikat. ECO Cert er en fælles europæisk certifisering for naturlige rengøringsmidler der blev grundlagt i 2006. Denne standard er lavet i et samarbejde af leverandører, producenter og distributører, hvor alle auditerede firmaer, som har certificerede produkter, skal have et system, der beskriver miljøkontrol i henhold til at mindske vand- og energiforbrug samt et affaldssystem, der mindsker spild og forurening.

Måske har du fået lyst til at prøve flere produkter fra Simple Goods. Besøg deres hjemmeside og læs mere.

Opvasketabs

Klar

Vi indrømmer det gerne. Vi er fan af at bruge opvaskemaskinen – ikke mindst fordi, at det faktisk forbruger mindre vand end hvis vi skulle klare den store opvask i hånden. At Klar så laver disse fantastiske opvasketabs, ja, det gør det bare endnu bedre. Nu mangler du egentlig bare at fylde opvaskemaskinen helt op, så den ikke kører unødigt.

Klar opvasketabs er effektive og giver dig en ren og skinnende opvask. Disse parfumefri opvasketabletter indeholder nøje udvalgte ingredienser, så du kan vaske op som sædvanligt, bare på en lidt mere miljøvenlig måde.

Sådan bruges Klar opvasketabs:
Anbring en tablet i doseringskammeret. Fjern ikke filmen før brug – den er selvopløselig.

Vasketips:
Fjern alle store madrester. Placer aldrig sølv og rustfrit bestik direkte i kontakt med hinanden. Træknive med limet skaft, visse typer plast og aluminium tåler som regel ikke maskinopvask. Krystal, finere glas og porcelæn med gulddekoration kan vaskes på skåneprogram (40-45°C) hvis producenten ikke har opgivet andet.

Læs mere om produktet og indholdsstoffer på Klars hjemmeside.

Wrappy madindpakning (large)

Wrappy

Vi er virkelig glade for at kunne lægge dette store Wrappy bivoksark i månedens boks. Vores sølvpapirsforbrug er lig nul efter, at vi opdagede denne løsning.

Sådan bruger du dit Wrappy-ark:
1. Brug varmen fra dine hænder til at forme Wrappy over en skål, en halv melon, omkring din sandwich eller noget helt fjerde.
2. Undgå at bruge Wrappy til varme madvarer, da varmen kan ødelægge voksen i arket.
3. Du bør ikke bruge Wrappy til råt kød, rå fisk eller ananas.

Sådan passer du bedst på dit Wrappy-ark:
1. Ved rengøring skal du bruge kold eller lunken vand, en anelse mild sæbe og en klud eller svamp.
2. Du må ikke vaske dette ark i opvaskemaskinen. Det ødelægger arket og gør ikke ligefrem din opvaskemaskine kønnere.
3. Opbevar arket ved stuetemperatur – fx i din køkkenskuffe. Ikke et varmt sted som fx radiator eller ved komfur.

Du kan læse om Wrappy og bestille mere hos Suztain.

Madpose

Sanne Falk

Vi er så stolte af at have Sanne Falk med i månedens boks. Sanne er en fantastisk kvinde fra Aalborg, som er lige så god, som dagen er lang – og så laver hun upcycling. Denne form for opkvalificerende genbrug er det, som vi alle bør stræbe efter, men desværre ofte ikke har tid til eller simpelthen bare ikke for gjort. Heldigvis er Sanne Falks produkter flotte og gennemførte – og ikke mindst for enhver tegnebog.

Madposen er håndlavet på hendes eget værksted. Den er upcyclet genbrugstekstil med snor af bomuldsbændel. Poserne har mange anvendelsesmuligheder og kan f.eks. bruges til brød, frugt, grøntsager, madpakker eller skiftetøj. Som brødpose kan man også fryse brødet i posen i max. 2-3 uger.

Brug også poserne, når du handler – de er et bæredygtigt alternativ til plastikposer og éngangsemballage. Vaskes ved 60 grader.

Du kan se mere til Sanne Falks produkter på hendes hjemmeside.

Kunstkarklud

Suztain

Suztain kunstklude er resultatet af et samarbejde mellem Suztain, Red Barnet og Plasticchange. 100% plastikfri og komposterbare karklude med super lang levetid!

Denne karklud er tegnet af Ida på 6 år og selve tegningen har titlen “Rent hav”. Kunstkarklude er karklude med vidunderlige børnetegninger, så vi tydeligt ser børnenes forestilling om en renere verden udtrykt på noget vi alle bruger – karkluden. Pludselig bliver man helt glad over sin karklud. Det er også en god lejlighed til at få en snak med børnene om miljøet og hvad vi alle kan gøre. Når alt kommer til alt er det vores børn, der står overfor store miljøproblemer. 

Kludene består af 70% skandinavisk træmasse/cellulose og 30% bomuld restfibre som ikke kan anvendes til andre formål. Suztain kunstklude har en meget høj holdbarhed. Du kan forvente at kunne vaske dem 30+ gange. Kan vaskes ved op til 95 grader, men 60 grader er fuldt tilstrækkeligt og er bedre både af hensyn til kludens livslængde og miljøet. Bør ikke tørres i tørretumbler, da kluden krymper ca 10% og mister en del af sin funktionalitet.

TIP: Har du kogende te-vand eller ægge-vand om morgenen, så hæld det over din Suztain karklud, så bliver den desinficeret uden at det koster vasketid.

De smukke tegninger trykkes på et miljøcertificeret trykkeri i Sverige. Trykfarverne er naturligvis miljøgodkendte.

Solveig på 9 år har også tegnet en, som du kan se lige her.

Rabat på måltidskasse

Simple Feast

De ovenstående produkter har alle køkkenet som omdrejningspunkt …og al den snak om køkkenet kan gøre en helt sulten.

Simple Feast ønsker at tage alle med på rejsen mod en fremtid, hvor planternes kraft og smag er centrum for vores måltider. Gennem lækre og inspirerende smagsoplevelser vil de ændre menneskers spisevaner i en mere bæredygtig retning. De tror på, at vi sammen kan stoppe klimaforandringerne og sikre vores fælles planet for de næste generationer.

Simple Feast leverer økologisk aftensmad hjem til døren. Maden kan holde sig kold i den tillukkede papkasse i 2-3 timer ved stuetemperatur, hvis du ikke er hjemme. Deres kokke har forberedt alting, så du bare skal varme, blande og anrette maden. Det tager kun ca. 10 min. Så kan du bruge tiden på andre herlige ting.

Du får med rabatkoden 25% på de første 4 måltidskasser. God appetit. 

Du kan bestille din måltidskasse lige her. Husk at bruge rabatkoden.